Med dette billede vil jeg gerne præsentere vores nye tilbygning, som er på 44,5 m2 (og 8 m2 redskabsrum).
Den gule bygning til højre er den eksisterende bygning, mens den hvide bygning til venstre er den nye tilbygning.

 

I tilbygningen er der et lyst og stort lokale, der skal bruges til kreativt værksted,møder, studiekreds og meget andet.

Der er også et stort handicaptoilet og bag bygningen er der et mindre redskabsrum.

Niveauforskellen i den gamle bygning er ophævet, og der er bygget en rampe, så kørestolsbrugere har let adgang til værestedet og vore aktiviteter.

Byggeriet er forløbet godt og planmæssigt.

Vi begyndte byggeriet i august, og det var færdig i begyndelsen af december. Det er ikke et stort byggeri, men både murer, tømrer, kloakmester, vvs håndværkere, smede, elektrikere, malere og gulvlæggere har været i gang.

 

Desuden har frivillige hjulpet med at gøre klar til byggeriet.

Nogle lamper er blevet monteret af en frivillig, og små monteringsopgaver er også blevet udført af frivillige.

Den afsluttende rengøring blev udført af stærke kvinder, og en del af de resterende småting, der endnu mangler, vil blive udført af frivil-lige medarbejdere.

 

Håndværkerne har udført et godt og dygtigt arbejde, så både tilbygningen og den gamle bygning fremstår pænt og indbydende.

 

Tanken med tilbygningen er at skabe bedre rammer for vore besøgende.

I stedet for at skulle ned ad en lidt stejl kældertrappe for at komme til kreativt værksted, kan de ældre damer nu bruge den nye bygning.

De handicappede og gangbesværede kan nu være med til vore aktiviteter og andagter ved at benytte den nye og gode rampe, der er konstrueret fra fortovskanten og hen til ind-gangsdøren.

 

Vi er således glade og taknemlige for den nye bygning, og vi holder indvielsesfest den 22. januar kl 15.00, hvor Thomas Beck holder en andagt.

Vi serverer en kop kaffe, og der bliver lejlighed til at bese den nye og den gamle Cafe Kilden. 

 

(Hvis ikke du kan komme kl. 15 på grund af arbejde, så kom senere, for der er åbent hele eftermiddagen)

 

Byggeriet er hovedsageligt finansieret af Quo Vadis Fonden.

En del må vi dog klare selv, derfor er enhver gave stor eller lille meget velkommen.

Gaver kan indbetales på Giro nr.73 83293969.

 

Vi har haft mange besøgende her i efteråret og også flere til andagterne end før. 

Det glæder vi os over, og takker enhver der støtter